
GTL diesel er den seneste tilføjelse til vores unikke produktpakke. GTL er en syntetisk dieselolie fremstillet ud fra naturgas. GTL står for Gas-To-Liquid. Ved brug af GTL reduceres udstødningens indhold af sundhedsskadelige partikler og uønskede røggasser (CO, NOx, CH) sammenlignet med traditionel diesel. GTL sikrer derfor en bedre luftkvalitet i dit nærmiljø og spild fra GTL er lettere nedbrydeligt end fra traditionel diesel.
Ud over at sikre et sundere nærmiljø, er der også funktionelle fordele ved GTL. GTL besidder bl.a. et højt cetantal. Det betyder, at GTL sikrer dit køretøj en høj tændvillighed, lette koldstarter, roligere motorgang, hurtigere speeder-respons og mindre røg.


Det er hurtigt og let at skifte til GTL. GTL diesel kan anvendes direkte i dine nuværende tunge dieselkøretøjer og kræver derfor ingen investeringer i nye køretøjer eller infrastruktur.
Har du brug for at høre mere om GTL? Vores erhvervsteam kan skræddersy en løsning, der passer præcis til din virksomheds behov. Vi står til rådighed døgnet rundt og deler gerne ud af gode råd og erfaringer.